Skønt - og romantisk - så det ud i Elfridas hus, og det var da også bl.a. dette billede, som er fra ejendomsmæglerens materiale, der fangede vores opmærksomhed, da vi fik øje på huset på www.boliga.dk (eller var det www.boligsiden.dk?).
Da vi første gang var inde i huset (ca. 20 minutter inden vi købte det), lukkede jeg vist et af skabene op og trak ud en af skufferne. Det lovede ikke godt. Gitte kiggede også og sagde, at det kom jeg selv til t ordne (hvad det så end dækkede over).
Nu har dette romantiske køkkenbord i Elfridas køkken været brugt til at sætte vores madpakker på og (i begyndelsen inden stikkontakten til venstre for døren blev afmonteret) til kogekanden, som varmer vand til de 3-4 kopper Nescafe, som en arbejdslørdag i huset inkluderer.
Muren fra køkkenet ind mod "bryggerset" (til højre på billedet) er for nylig næsten blevet pillet ned ("pillet" passer godt; den var som mange andre af husets indre vægge bygget af ubrændte, soltørrede lersten). De to rum skal (og har hele vejen i vores planlægning) skulle lægges sammen til ét stort køkken.
Lofterne i de to rum (plader af gamle, hvidmalede celotex, som det ses på billedet ovenfor) er også lige taget ned.
Nu, i går, blev det tid til at se nærmere på køkkenbordet, indbegrebet af husets romantiske sjæl (eller hur?) ... og rive det ned. Det har længe ligget i kortene, at det skulle væk, for her ved vinduet ud mod haven - og mod udsigten over bakken bag åen - skal i det lange (rigtigt laaaaaaaaaaange) løb være en hyggelig siddeplads for to. Over for brændekomfuret (indkøbt, men langt fra opmuret og opsat) forstås.
Her er et frisk billede af det romantiske køkkenbord, inden jeg gik til det:
Så tog jeg fat med hammer og brækjern:
Hvis ikke det er tydeligt, at væggene bag køkkenbordet er ret dårlig forfatning, kan man se det tættere på her:
Bunden i en nederste skuffe var helt ædt af mus eller det der var værre. I bunden skabet lå i alt fald denne pose rottegift:
Her er det endelig resultat:
En væg som ingen romantiker umiddelbart vil falde for. Porøst murværk og fugt og råd og gammel ildelugt. Nu får det lov at stå og dampe af og så er det jo ingen sag at banke det dårlige puds ned, reparere huller mm. og friske hele hjørnet op.
Men hvad med "romantikken" kunne man spørge. Jo, skufferne og skabslågerne af stafbrædder har vi gemt; måske finder vi på at renovere dem og bruge dem igen. Som det mindste kan de minde os om, hvad det var, vi faldt for ved Elfridas Hus, og så kan vi altid rekonstruere dem eller i alt fald det, de stod for, i gode simple, "analoge" materialer.
Det kræver sgu en sund omgang ... romantik at sætte et gammelt hus bygningsbevarende i stand, skulle jeg hilse og sige.
Godt, at du er uforbedrelig! Vi glæder os til at se huset i juli!!
SvarSlet