søndag den 13. oktober 2013

Tagrenovering del 2 (nu med kvist)

Jeg skylder om ikke andre, så mig selv, at få følget op på det tagrenoveringsindlæg (http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/01/tagrenovering-del-1.html), jeg skrev i januar. Jeg skylder i øvrigt også at få aktualiseret bloggen lidt.

Skulle en og anden få den idé at tagrenoveringen på Elfridas hus var gået helt i stå, så skulle denne update gerne vise at det ikke passer - helt.

 Det er rigtigt at det er gået vildt langsomt med at få gjort taget klar til pandeplader. Jeg var naiv da jeg sidste efterår oprigtigt troede, at man kunne lave en kvist på en uges tid og at klargøringen af tagfoden med fodplade, fodblik og tagrendejern tilsvarende var hurtigt overstået. Jeg blev hurtigt (dvs. langsomt) klogere.

Men nu, hvor vi næsten er i mål, er det tid at komme med en update.

Næste skridt i tagrenoveringen var at bygge en kvist. Vi gik i gang i Påsken.

Jeg havde den tossede idé at kvisten skulle bygges op omkring en ramme af noget af det gamle tømmer, som murermester Mossøe og jeg hentede tidligt i marts (se evt. her:http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/03/et-godt-ls-tmmer.html). Så et par gode stykker (eller var det bare ét?) blev udvalgt, skåret op og bragt ind i stuen, hvor jeg passede enderne til i overlæg sådan her:



Da det hele var passet til, så det sådan ud:



Og inden den endelige samling, fik overlæggene en gang trætjære som det ses her:


I det udmærkede 3-dimensionelle tegneprogram Google Sketchup havde jeg tegnet kvisten, så vi vidste (kind of), hvad vi havde med at gøre:


 En flot men kold aprildag blev det tid at lave det hul, som den nye kvist skulle sidde i:


Og ved Gittes hjælp kom kvistrammen af det fine gamle spærtømmer og stå på den "hylde" som jeg lavede til den mellem de to spær (et gammelt forstærket spær og et nyt hjælpespær):



 Gitte kunne atter hjælpe, da der skulle tages endelig (og praktisk - tegninger er jo kun vejledende) stilling til kvisttages rejsning:


Så sluttede den arbejdsdag:





Indefra (og næste dag) ligner kvisten også en kvist:






Så kom der undertag (Huntonit) på kvisttaget:




Det blev (atter) fruens lod at tjære. Her kvistens ramme.


 Og med kvisten helt lukket af huntonitplader, kan presenningen fremover undværes:



Så langt, så godt.


mandag den 4. marts 2013

Et godt læs tømmer

Bygningsbevaring er nogle gange også at redde gode, gamle byggematerialer, når man ser dem.

Således kom Gitte og jeg i lørdags - på vejen hjem fra Elfridas hus - forbi et rigtig godt læs tømmer. Et hus havde tilsyneladende fået ny tagkonstruktion, og det måske 50-70 år gamle tømmer fra det gamle tag lå tilbage og lignede noget, som skulle skæres op til brænde.

Det kunne vi ikke li' at se.

I formiddags ringede Gitte til husets - og tømmerets - ejer og spurgte til dets fremtid; det skulle rigtigt nok skæres op til brænde nu på onsdag.

- Må vi få/købe de bedste stykker af det til renoveringen af et gamle hus, spurgte Gitte frejdigt ejeren. Det måtte vi da gerne, hed det.

Murermester Mossøe var tilfældigvis forbi til formiddagskaffe, og der blev hurtigt taget en beslutning; vi kører efter dét tømmer (godt at man har en fleksible arbejdsplads).

Ved et-tiden rullede vi ind foran tømmerbunken med murermesterens store trailer:



Der blev trukket flotte stykker tømmer ud af den store bunke:



Og snart havde vi et godt læs:


Tømmeret blev læsset af ved Elfridas hus:


Dejligt, håndhugget tømmer tager man aldrig fejl af. Her er til mange gode projekter både ved Elfridas hus og andre steder:


Brædderne ved siden af tømmeret er i også genbrug; de har en fortid som terrasse ved en villa i Viborg og har i øvrigt spillet "terrasse" i Lotte Svendsens film "Max Pinlig - det sidste skrig". Men det er jo en helt anden historie. En dag i en ikke så fjern fremtid bliver de måske til et plankeværk ved Elfridas hus.






søndag den 20. januar 2013

Tagrenovering del 1

En flot efterårsdag i ugen op til efterårsferien 2012 kom murermester Mossøe og jeg i gang med tagrenoveringen på Elfridas hus. Det gamle pandepladetag havde været gennemtæret af rust i årtier, og selv om Fridas søde naboer gang på gang havde forsøgt at lappe det, var det utæt som en si, da vi overtog huset.

Med spande og gl. krukker under utætheder klarede vi os gennem det første års regnvejr, men nu skulle det være:


Vi startede med at fjerne taget i det midterste stykke mod syd:


Da den første dag var gået, var hele stykket nede, og en presenning klarede afdækningen for natten:


Næste dag, hvor vejret også var højt og flot, gjaldt det først forstærkning af de gamle spær med 2''x8''-tømmer og opsætning af nye halve hjælpespær i træ af samme dimensioner:


 
Derefter, stadig samme dag - vi var flittige og dagen blev lang - lagde vi undertagsfiberplader (Huntonit), klemlister og endelig lægter på:


 På tredjedagen kastede vi os over den anden side: 


Her hjalp det lidt, at vi (her: murermester Mossøe) nu kunne klatre rundt på den færdige side. Isoleringen, som hele sidste vinter lå ud over loftet, lå nu lidt hulter til bulter, men kom på plads inden vinteren vendte tilbage:



Også den dag blev lang, men vi fik da dækket af, inden solen gik ned:


 På fjerdedagen vidste vi godt, hvad vi nu skulle lave. Først spær og hjælpespær:




Så undertagsplader, klemlister og lægter:


I efterårsferien tog min søn August og jeg fat på den første del af valmen mod vest:



  Og vi fik lukket taget et stykke op i begge sider og ender som her:


Efter efterårsferien var murermester Mossøe atter på banen, og det valmede tag kunne gøres færdigt i den ene ende:


inden den anden ende fik samme tur:


Det blev en rigtig lang dag og sent, inden den sidste liste kunne skrues på:



Men så så det også godt ud indenfor:


Måske var det meningen her, at vi skulle videre med både fodbræt og -blik, rendejern og endda en kvist. Men så valgte jeg, at lave "time out", smide 4 store presseninger på taget og så vente med at gå videre til vinteren er ovre. Der er vi nu: