søndag den 1. juni 2014

Tagrenovering del 3

Taget på Elfridas hus er nu næsten færdigt, og her følger en forsættelse af den historie, der startede med http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/01/tagrenovering-del-1.html og blev fortsat med http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/10/tagrenovering-del-2-nu-med-kvist.html.

Mens vi lavede alt  muligt andet hen over sommeren 2013 fik jeg langsomt gjort taget klar til oplægningen af pandepladerne; det var det sidste arbejde omkring kvisten inkl. skotrende-halløjet, det var fodpladerne og ikke mindst opsætning af rendejern til zinktagrenderne.

Der blev tid til at bygge et skærmende hegn mod nord-øst, men huset stod hele sommeren med de trætte (og trættende) presenninger på:


Især arbejdet med rendejernene til tagrenderne var næsten umuligt besværligt. Først fik jeg dem op med fald ud til siderne, sådan som det skulle være. Så godt. Da jeg så tog kontakt til den blikkenslager, der skulle sætte tagrenderne op, blev jeg klogere: vi bruger altid tre snore, sagde han. Der skulle holdes styr på rendejernenes montering i tre retninger. Det blev nærmest om igen, hvilket ikke var helt enkelt, da rendejernene var monterede under den nederste huntonit-undertagsplade.

Jeg lånte en stumptagrende af blikkenslageren til at styre jernene på plads med.

Hen over sommeren var en af overspringsøvelserne ift. taget også at bygge et skur. Vi havde jo ingen plads til haveredskaber, plæneklipper, grill mm, så et skur skulle der til. Det skulle ligge mod sydvest så det også gav læ. Historien om skuret er en helt anden, men her er et billede af det:


Tilbage til taget.

I september bar blikkenslageren forbi Elfridas hus og efter knap en dag var zinktagrenderne på plads. Nedløbene var (og er i skrivende stund) grimme, men midlertidige plastikrør, der er røde, så der ikke er noget at tage fejl af:



I slutningen af september blev det endelig tid til at pandepladerne fra svenske Planja kom til Elfridas hus:


Og ikke mange dage senere blev det tid at få de første plader op på taget. Dygtige, tømreruddannede svoger Mads hjalp heldigvis til:


Og selvom husfacaden mod vejen så noget træt og brugt ud efter et helt år med presenninger på taget, begyndte det snart at ligne noget:




Især var det tilfredsstillende at se det samlede indtryk af kalket facade plus nyt vindue plus zinktagrende plus pandepladetag:


Senere på efteråret gik vi videre på havesiden, og snart stod hele den tagflade også klar:


Skotrender ved kvisten var lidt af en udfordring, men det lykkedes da at få lavet en løsning, der ikke synede af meget meget og krævede et minimum af udskæring i de omkring liggende pandeplader. På den ene side af kvisten flunker bøjede jeg pladen op, på den anden lavede jeg en ekstraplade, der lukkede fint tæt. Det er vist den her:


I løbet af foråret 2014 har jeg også fået lagt rygninger op på både tagryg og valm-rygge. Og endda, som det ses her, på kvistens tagryg:



Lige nu mangler jeg kun inddækningen ved vindskederne, men der venter træværket på solrige dage, inden det kan blive tjæret: først da kan inddækningen komme på.

Snart følger et flot foto af taget med rygninger mm.

mandag den 24. marts 2014

Med Elfridas hus på inspirationstur i det spanske

Ikke Elfridas hus, men vi andre har været på en lille inspirerende ferietur. Turen gik til Barcelona og omegn.

Intet er mere inspirerende end at være af sted og se nyt, af en hver slags. Og alle steder er der inspiration at hente, også til (bygningsbevarende) renovering af et gammelt hus.

Se nu bare! Her er en spansk sæk med hydraulisk nhl mørtel:



Og her er instruksen til, hvordan man blander savsmuld (tror jeg), sand (tror jeg) og nhl-mørtel til mørtel til et halmhus, hvis man en dag skulle få brug for det:


Sådan en fin lille siddeniche kunne man lave i køkkenet i Elfridas hus:


En indendørs trætrappe med klinker er måske også en idé:


Og her igen:

Måske man skulle sætte nogle stedsegrønne planter i bedste sydeuropæiske stil på den store grund ved Elfridas hus?


Stynede eller hårdt beskårne træer kunne godt gå hen og blive det nye sort i Klæstrup:


Og så var der alle de træporte, jeg ikke fik taget billeder af.

I flyveren hjem var der tid til at planlægge lidt. Det blev til et tømmer- og brændeskur, som vi gerne skulle have lavet i løbet af 2014:





søndag den 5. januar 2014

Tilbage til naturen

Der mangler stadig blogindlæg om den sidste del af tagrenoveringen, men her er lige et lille, aktuelt et om noget andet.

Dagens besøg i Elfridas hus, blev ikke den udendørsdag, Gitte have drømt om det; det regnede, da vi lige over frokost ankom til Klæstrup.

Jeg skulle svumme lidt bar mur med en tynd grød af NHL 5 mørtel, så den var klar til at blive blive kastet ud næste gang muligheden byder sig. Murermester Mossøe siger, at det er den bedste fremgangsmåde, så det tror jeg på.

Det svummeklare murstykke så sådan ud:


Mens jeg svummede murstykket, sad Gitte og surmulede over regnvejret. Den der med "der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning" holder altså ikke i januarregnvejr og på fedtet sort jord, siger hun.

Da jeg havde svummet det lille stykke mur og svummet en revne i gavlen mod syd (der kommer ikke frost med det første!), tog jeg hul på at brække lidt af den stump mur, som er lige ved det bare murstykke, og som er resterne er muren mellem husets gamle (og lille) køkken og bryggers. De to rum skal jo ende som et stort (ok, større) køkken.

I arbejdslampens skarpe lys så det hurtigt sådan ud:


 Gitte kom hurtigt ud af sin regnvejrsdepression og ind i kampen med muren, og snart var vi så langt:


Som det ses på billedet herover var muren lavet af ubrændte lersten. Altså sten, håndlavede af ler fra nabolaget og tørret (i solen) indtil man havde en sten til at bygge indendørs skillevægge af. Mørtlen var uden cement (tror jeg), men de bløde sten og den halvhårde mørtel gav ikke op uden kamp.


Snart var væggen og (næste) alle spor af den væk:


Mørtlen samlede vi i mange sorte plastikspande og et par baljer, klar til at blive kørt på genbrugspladsen.

De bløde ubrændte mursten skal også genbruges, men på en særlig økologisk måde. De skal tilbage til naturen.

Her ligger de:

  

Snart regner det på dem; så bliver de våde og bløde. Så kommer frosten og så falder de fra hinanden og bliver til ... ler igen.

Kigger man godt efter på billedet ovenfor (forstør det evt.), kan man se, at det nye læs sten ligger ovenpå resterne af stenene fra den første del af muren, som blev pillet ned før sidste vinter, og nu er blevet til ler. Som nu -  om man vil - er kommet tilbage til naturen.

Inden vi kørte hjem, holdt det inde med at regne og Gitte kom lidt ud i haven. Det blev vist alligevel en god dag i Elfridas hus.