Vi skal da ha' et ... brændekomfur - 1. del.

Vi havde ikke haft Elfridas Hus ret længe, før jeg (men ikke Gitte) begyndte at drømme om, at der skulle stå et brændekomfur i køkkenet. Og vi (dvs. jeg) havde ikke drømt længe om et brændekomfur, før jeg spottede denne annonce på www.guloggratis.dk:

Det var sørme ikke langt væk fra Elfridas Hus, at det var til salg, så pludseligt havde vi (mest jeg) købt et Hess indmuringskomfur. Det var i september 2011 altså bare 3 måneder efter, at vi havde købt huset.

Komfuret blev i første omgang sat til side (i værkstedet), mens vi (jeg) fik regnet ud, hvordan sådan et indmuringskomfur skulle stykkes sammen indvendigt, og - ikke mindst - kom så langt i køkkenet, med bl.a. nyt klaplag til gulv, at komfuret kunne sættes op.

Gennem årene, hvor delene til indmuringskomfuret stod i værkstedet prøvede jeg at sætte mig ind, hvordan komfuret var opbygget indvendigt. Det var ikke nemt. En ovnbygger, der havde erfaring med at bygge brændekomfurer ville ha' 2.000 kr. for en 20 siders manual. Jeg fnyste - jeg skal nok finde ud af det selv. Jagten på informationer gik ind via googlesøgningen og biblioteker. Ikke meget dukkede op.

I december 2014, hvor klaplaget på køkkengulvet for længst var færdig dukkede brændekomfur drømmen atter op. Komfurdelene blev hentet frem fra værkstedet. Her er det top- og forplade:

I julegave fik jeg af Gitte et konsulent besøg af en ovnbygger, som havde erfaring med at bygge et indmuringskomfur. Inden han nåede forbi Elfridas Hus, havde jeg været en tur på stadsarkivet i Vejle, hvor mine dybe google-søgningerne havde sat mig på sporet af nogle Hess-kataloger mm.

Jeg kom bl.a. hjem med et billede af denne katalog-side:

Nu var der hul igennem. Også i hovedet; dagen inden ovnbyggeren Jan Gundersen (www.ovnbyg.dk) kiggede forbi, slog jeg som tidligere nævnt hul i hovedet (se evt.http://elfridas-hus.blogspot.dk/2015/01/hul-i-hovedet-en-blodig-gr-det-selv.html). Jeg var måske lidt groggy den søndag, men hans besøg gav mig ordentligt blod på tanden mht. at komme videre med det brændekomfur.

Den 29. marts 2015 lavede jeg denne prøveopstilling:

Det endte med at komfuret kom ud i forårsolen og fik den helt store tur med en roterende stålbørste på vinkelsliberen.

Læg mærke til lermørtelklatten på indersiden af sidestykket:

Efter råd fra ovnbyggeren lavede jeg min egen lermørtel af 1 del ler og 3 del sand. Leren fik jeg minsandten fra den bunke opløste ubrændte lersten, som jeg tidligere har skrevet om (http://elfridas-hus.blogspot.dk/2014/01/tilbage-til-naturen.html). Leren, der har ligget udenfor godt et års tid, skulle bare befries for diverse organisk materiale, så var det klar til at mure et brændekomfur med. Klatten på billedet ovenfor var en prøve, der skulle vise om lermørtlen kunne binde. Det skulle jeg hilse og sige at det kunne den.

Efter at have fundet (i den blå avis) og hentet et læs gratis gule brændte mursten et sted nordenfjords og have været forbi ovnbyggeren Jan efter ildfaste sten, var jeg klar til at opmure et brændekomfur.

Fortsættes her: http://elfridas-hus.blogspot.dk/2016/10/vi-skal-da-ha-et-brndekomfur-2-del.html

Med Elfridas Hus til Rom

Gode folk fra kalk-miljøet (hvad er det mon?) har kørt en kampagne på facebook og i resten af verden, hvor de slået et slag for kalkning af huse. Her er den: www.vikalker.dk.

Elfridas Hus var tidligt med og likede kampagnen på facebook og tilmeldte sig endda en konkurrence, hvor man kunne vinde kalk (-mælk) til sit hus. Vi vandt! Vi vandt tre spande kalkmælk og en spand kalkvand. Hurra!

Og så melder næste konkurrence sig. Vind en tur til Rom. Og hvem vil ikke gerne til Rom.

Konkurrence går her ud på at lægge et billede af sit kalkede hus op på en særlig web-side og så vente på at ens billede får flere stemmer end de andre kalk-tossers billeder. Gør man det, vinder man en tur til Rom. Det vil vi gerne.

Her er linket til siden, hvor der kan stemmes: http://apps.newsperience.dk/photo_std/image.php?AppId=482552598518545&PageId=683112191811246&ImageId=26232.

Så vidt jeg kan se, skal man være logget ind på facebook for at stemme. Og man bliver også truet med at ens facebook-info (navn og email-adresse) skal afgives. Men derefter kan man takke nej til yderligere, evt. anmassende kalke-emails.

Gå ind og stem: vi vil altså gerne til Rom!

Ønskes: skovhave

Haves: Et aflangt vestvendt forblæst halvskygget stykke jord tæt "beplantet" med senegræs og mandshøje tidsler og brændenælder.

Ønskes: En poetisk skovhave med smukke lette gerne blomstrende træer og buske som man kan nyde når man spadserer ad de smalle stier. Bunden er dækket af skyggetålende frodige stauder som nærmest ikke kræver pasning men bare helt naturligt dækker al bar jord så man slet ikke skal luge. Op ad træerne klatrer klematis og kaprifolie så det hele blir ganske romantisk. Her og der er der små lysninger hvor man kan sidde på pastelfarvede havemøbler og drikke grøn te. Nej hellere neskaffe og hvidvin...

Hvor svært kan det være? Og hvor lang tid tager det hvis vi starter NU?

Vi har allerede ryddet op i det vestvendte skel med de høje træer. Det er derfor vi har så meget brænde.

Mellem de store træer har vi plantet en mangeblomstret sølvblad, en gulfrugtet Viburnum, to surbær og to sargentsæble. Samtlige buske er mellem 20 og 30 cm. høje så den lægivende effekt er til at overse. Nu er vi jo ligesom så godt i gang så jeg har lige ladet mig rive med og har bestilt flere træer og buske til afhentning, og så må vi jo plante dem i weekenden.

Jeg når så ikke lige at lave den der præcise opmåling af jordstykket på milimeterpapir med markering af hvor hver busk og træ skal stå, det kunne jeg ellers sagtens have brugt en måned på. Men når jeg så kommer hen på planteskolen ender det sikkert alligevel med at jeg bliver fuldstændigt betaget af en eller anden busk som slet ikke er på min indkøbsliste så alle planer alligevel skal laves om. Så jeg har jo sådan set sparet en måneds arbejde.

Gittes skovhave - fortsættes af Gitte, snart.

Gitte laver skovhave ud af læbæltet, som siden '50erne har skærmet grunden mod sydvest.

På et nutidigt luftfoto ses det helt til venstre ved linjen, der markerer skellet mod naboen:

Der er nu tyndet ud i træerne (tak til vores søn August og hans motorsave), og Gitte har ryddet op (flækket træ, skåret de armtykke grene op med bøjlesaven og er i gang med at sende resten gennem flishuggeren).

For nylig så det sådan ud fra huset:

Og sådan ser det ud nede fra grunden og op mod huset:

Nu er hun snart klar til sætte de første træer og buske i skovhaven. Og til at skrive om det her.

Hul i hovedet - en blodig gør-det-selv-historie

Her er en liste over ting, som ikke var på min to-do-liste, men som jeg alligevel nåede i denne weekend i Elfridas hus:

• vælte en stor lamineret plade ned i hovedet på mig selv.
• slå et ordentligt i hul hovedet.
• kalde på min hustru. Gitte, som straks kom løbende med en rulle toiletpapir.
• holde toiletpapiret mod det blødende hul i pandelappen.
• vise Gitte, hvor galt det var.
• høre Gitte sige, at vi hellere måtte køre på skadestuen.
• finde vagtlægens nummer via min smartphone, mens jeg holdt toiletpapir mod panden, og Gitte kørte bilen.
• tale i telefon med vagtlægen.
• finde en parkeringsplads lige uden for indgangen til traumecentret.
• sige til Gitte, at hun godt kunne finde ud af at parallelparkere.
• gå ind på traumecentret i stedet for ind til vagtlægen.
• gå ned af nogle gange for at nå fra traumecentret til lægevagten.
• blive tilset af en venlig sygeplejerske.
• få frisk gazebind på hullet i hovedet
• vente i en (kort) kø på vagtlægen.
• gå ind til vagtlægen.
• blive stivkrampevaccineret i højre skulder.
• blive syet med 7 (lægen sagde 6, men Gitte har talt efter) sting i panden.
• få et stort plaster på.
• køre (blive kørt) tilbage til Elfridas hus.

Det var en dejlig travl weekend.

I søndag formiddag nåede jeg også at mure en lille "sokkel" under den tilmurede dør, som det ses på billedet ovenfor; det job var nu på min to-do-liste.