fredag den 3. februar 2012

At holde et ubeboet hus opvarmet med et oliefyr

Vi har tidligere haft erfaring med at holde et oliefyr kørende i et ubeboet fritidshus hen over vinteren. Det var ikke billigt, selv det "bare" skulle stå og holde huset frostfrit.

Den gang købte jeg en såkaldt staldtermostat, som jeg sluttede til hen over oliefyrets tænd/sluk-kontakt på væggen. Termostaten selv blev da placeret for enden af en lang ledning på loftet under stråtaget, sådan at den sørgede for at fyret først tændte, når der blev ca. 1. grad under taget, og dermed i huset.

Det virkede, når bare der var olie på tanken, og cirkulationspumpen var tændt. Men det er en anden historie (nå ja, huset findes endnu og er faktisk til salg, hvis det skulle interessere nogen: http://www.robinhus.dk/ejendom/default.asp?boligid=54810).

I Elfridas hus har jeg lavet samme løsning.

Termostaten, som er luset ind over tænd/sluk-kontakten på væggen ved siden af oliefyret, er denne gang en Danfoss RT4 (-5-30 grader), og den ser sådan ud:



Også i dette tilfælde ligger/sidder termostaten på loftet og tænder, når for fyret når temperaturen udenfor nærmer sig de nul grader. Der er jo ingen grund til at have oliefyret til at køre, når der f.eks. er 7 grader udenfor. Og det er ikke sikkert at man lige er i nærheden, når vejrudsigten meddeler, at der er frost på vej.

I morgen lørdag går turen til Elfridas hus. Udenfor er der nu ca. minus 11 grader. Jeg er spændt på om alt er, som det skal være i huset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar